Lichen planus anses ikke for at være en arvelig tilstand. Hvordan foregår behandlingen af lichen planus? Tilstanden afhjælpes typisk med præparater indeholdende kortikosteroider samt smertelindrende lokalbedøvelse. Der eksisterer desuden nyere terapeutiske metoder, som reducerer kroppens immunreaktion. Da lichen planus ikke kan kureres endegyldigt, fokuserer indsatsen på at bremse sygdommens progression og dæmpe ubehaget.

Selvom generne kan antage en kronisk karakter, er der gode muligheder for at minimere symptomerne markant. Lokal behandling af de ydre kønsorganer og vagina Terapien indledes sædvanligvis med højpotente kortisoncremer eller salver, som påføres direkte på de angrebne hud- eller slimhindeområder, enten udvendigt eller internt i skeden.

Man påsmører midlet to gange dagligt, indtil den aktive fase er aftaget. Lokalbedøvende præparater kan anvendes til at lindre kløende fornemmelser og irritation. Ved lettere tilfælde kan man nøjes med mindre kraftige præparater ved sengetid. Herefter reduceres doseringen gradvist. Stikpiller med hydrokortison kan være en effektiv løsning mod vaginale gener. Alternativt kan steroidcreme påføres en tampon, som placeres i skeden.

Systemisk behandling med tabletter Såfremt den lokale indsats viser sig utilstrækkelig, kan det blive nødvendigt at supplere med en kur af kortisontabletter. Hvilke tiltag kan man selv tage? Udskift strømpebukser med selvsiddende strømper. Benyt bomuld frem for syntetiske materialer i undertøjet. Vælg løstsiddende beklædning som kjoler eller nederdele frem for stramme bukser.

Anvend udelukkende pH-neutral intimvask uden parfume. Undlad brug af vaskeklude; vask forsigtigt med fingrene og dup området tørt. Forebyggelse og håndtering af lichen planus Det er desværre ikke muligt selv at forebygge opståelsen af lichen planus. Hvis man er ramt, er det afgørende at undgå at kradse eller gnubbe i det berørte område.

Sygdommens forløb og udvikling Intensiteten af symptomerne kan aftage over tid, men løbende opfølgning er essentiel. Det anbefales, at kvinder diagnosticeret med lichen planus gennemgår en lægelig kontrol mindst én gang årligt gennem hele livet. Det er ligeledes fornuftigt selv at inspicere området med et spejl med jævne mellemrum. Enhver forværring, nye hudforandringer eller sår, der ikke vil hele, skal tilses af en læge, da vævsforandringer i sjældne tilfælde kan udvikle sig til kræft.

Der findes desuden en mulig sammenhæng mellem lichen planus og visse stofskiftesygdomme, hvorfor en blodprøve bør tages ved diagnosetidspunktet. Ved kroniske forløb kan der opstå skrumpning af vævet eller dannelse af arvæv i skeden og ved kønslæberne, hvilket i enkelte tilfælde kræver behandling med en dilatator.

Udseendet af de intime områder kan ligeledes ændre sig. Er tilstanden forbundet med fare? Man har undersøgt, om der findes en minimal risiko for ondartet udvikling, men dette er endnu ikke videnskabeligt dokumenteret med sikkerhed. Forekomst af lichen planus Sygdommen rammer primært kvinder i aldersgruppen 30 til 60 år i form af vulvovaginal lichen planus.

Tilstanden er dog væsentligt sjældnere end lichen sclerosus, som den ofte forveksles med. Kan sygdommen vende tilbage? Lichen planus betragtes som en vedvarende og kronisk tilstand. Ønsker du yderligere information?