En række hændelser, der spottede Frank og Caspers åbenlyse homofobiske holdninger. Uden tøven indtager de nu drikken ombord på deres nyerhvervede luksusyacht til millioner. Fnug har overtalt Casper til at håndtere sin egen tøjvask, hvilket fører til vanskeligheder med tekstilernes "plejeanvisninger". Parallelt hermed er det kvindelige element blevet forsøgt integreret.

Og kun én begivenhed overgår rosévin i femininitet: menstruation. Fnug bløder frit. Mia anvender et traditionelt menstruationsbind. Mens kvindernes menstruation forløber, anskaffer Frank og Casper sig en båd. Denne gang med en ideel kajplads ved Rungsted Marina. Men hurtigt manifesterer havnens risikofyldte terræn af uheld sig ifølge Murphys lov. Samtidig er ophavsmændenes selvforståelse så markant, at forsøget på at udfordre feminismen virker næsten lige så dristigt som en omgang pétanque i Frederiksberg Have.

Hvor vægten af Iben Hjejles tidligere sammenligning af sit udflåd med hytteost er indprentet i mine mest forfærdelige menstruationsmareridt, fremstår kvindeblodet her snarere som et humoristisk biprodukt. Bo har endnu sin mødom intakt, og Frank og Casper savner en mellemmand til at sikre dem en plads ved havnerestaurantens VIP-bord, tiltænkt Atlanterhavskrydsere. Men hvor den foregående sæsons tematik om mikrodosering var nyskabende, er det uoriginalt at fortsætte med hans seksualitet som omdrejningspunkt.

Assistent-Bo har det bestemt ikke nemt med sit utroligt lange bælte, sit umage valg af sko og strømper, samt et skjortedesign med spørgsmålet: "Hvad er det? " Det faktum, at modepolitiet Casper i det foregående afsnit bar grelle sorte laksandaler med hvide strømper, fremstår næsten som en uplanlagt skjult reference.

Frank bliver angstfyldt, da han observerer komikeren nyde kaffe med den betydningsfulde café-ejer Mads: "Sad de ned? Så er de venner," proklamerer Caspers glimrende og praktiske påstand. At han er nødsaget til at afvente i bilen som en hund, mens Frank optræder med en akavet dans ved gymnasiereunionen, der udgør afsnittets centrale begivenhed, skaber en fremragende dynamik.

Hvad angår gæsteoptrædener, uddeler Sofie Linde fornøjelige feministiske verbale angreb til Frank og Casper, som "sidder fuldstændig beskedent og spiser kaviar, mens de angribes". Stephania Potalivos' besynderlige rivalisering med Frank kan derimod roligt forsvinde fra hukommelsen. Dog er der fortsat rum for mindre åbenlyse, men fremragende præstationer. Det er dog vanskeligt at ignorere, at en af Danmarks anerkendte komikere optræder som sælger af vildmarksbade i stedet for sig selv, selvom hans præstation er uovertruffen.

Store dele af tiden er det ligeledes fornøjeligt og morsomt. Men en bærende melankoli synes at mangle. De tider med gruppepres omkring heroinbrug akkompagneret af en Hanne Boel-cd og udposningsindhold i poolen virker dog fjerne nu. Er både vi og serien efterhånden blevet lidt for begejstrede for Frank? Dette er bestemt forståeligt, men medfører desværre også en vis mangel på skarphed.

Dog, til trods for forsøgene på at inkorporere feminisme og den pinlige selvtægt i form af teaterflisen, formår Frank stadig at holde sig flydende i livets strabadser. Denne anmeldelse er baseret på de første fire episoder af serien. Spilletid: Otte episoder á cirka. Premiere: Betalt indhold.