I en sådan situation foretrækker adskillige mennesker formentlig at kassere mælken til fordel for et glas vand, men dette er reelt unødvendigt. Forudsat at emballagen er forseglet, kan mælken uden problemer indtages flere døgn efter den angivne salgsdato. Dette påpeger Michael René, der er lektor ved Professionshøjskolen Metropol.
Vi kasserer alt for store mængder. Næsten 50 procent af de fødevarer, der indkøbes globalt, ender som affald ifølge en engelsk undersøgelse. En væsentlig del af dette spild kan begrænses, såfremt vi bliver dygtigere til at anvende varerne, selv efter overskridelse af holdbarhedsfristen. Det er nemlig fuldt ud forsvarligt, forklarer Michael René. Reglerne foreskriver, at datomærkning skal fremgå af samtlige færdigpakkede madvarer, herunder mælk, rugbrød, slikposer samt kødprodukter.
Ligeledes skal en tilberedt, indpakket salat være forsynet med dato, hvorimod friske frugter og grøntsager, som sælges i ubehandlet tilstand, er fritaget for dette krav. Betegnelsen "sidste anvendelsesdato" benyttes på letfordærvelige fødevarer, der er særligt følsomme over for ukorrekt opbevaring, såsom råt kød, hakket kød, fjerkræ, fisk og bøffer af oksekød.
Mærkningen "mindst holdbar til" anvendes derimod på varer som mælk, rugbrød, bagværk, havregryn, juice, kakaomælk, ostetyper, smøreost, pålægsprodukter og kaffe. Kilde: Michael René. Uddybning - Grundlæggende opereres der med to centrale aspekter. Den mikrobiologiske holdbarhed, som relaterer sig til bakterievækst i varen, samt den kvalitative holdbarhed, der vedrører en eventuel forringelse af produktets sensoriske egenskaber, fortæller han.
Det er muligt at fortære varer, selvom den kvalitative tidsfrist er overskredet. Den eneste risiko er en mindre optimal smagsoplevelse. Man bliver dog ikke dårlig af det. Nedenfor giver Michael René nogle gode råd vedrørende en række gængse dagligvarer, som de fleste af os har kasseret på et eller andet tidspunkt. Hakket kød: Såfremt kødet er fuldstændigt emballeret, kan det spises en enkelt dag efter udløb, forudsat at kølekæden er overholdt.
Man bør dog altid inspicere varens udseende og sikre sig, at lugten er frisk. Hakket kød er mærket med "sidste anvendelsesdato", hvilket indikerer et særligt følsomt produkt, som kræver stor agtpågivenhed. Kødpålæg: Fra det øjeblik pakken brydes, reduceres holdbarheden typisk til tre døgn. Brug din lugtesans og vurder, om det ser indbydende ud. Det kan fortsat spises, men hvis varen gentagne gange er flyttet mellem køleskab og spisebord, forringes smagen hurtigt.
Produkter som rullepølse kan eksempelvis hurtigt få en harsk smag grundet det høje fedtindhold. Grøntsager: Det interessante ved friske grøntsager er manglen på lovkrav om datomærkning. Derfor er det nødvendigt at være ekstra opmærksom på det visuelle udtryk. Indtagelse bør kun ske, hvis varen ser normal ud og ikke lugter ubehageligt. Er der ingen tegn på slimede overflader eller mugdannelse, er det mikrobiologisk set sikkert at spise.
Sennep: Da sennep er et meget stabilt produkt, bliver man ikke syg af at overskride datoen, selvom den smagsmæssige kvalitet kan falde. Mel: Både almindeligt mel og kokosmel har en lang holdbarhed grundet det lave vandindhold, da mikroorganismer behøver væske for at kunne formere sig. Brød og ost: Så snart der observeres mug på brødet, skal det kasseres med det samme.
En aktuel undersøgelse af rugbrød med synlig skimmel i kanten påviste, at svampesporerne havde spredt sig til hele brødet. Ved tegn på skimmelvækst bør hele varen derfor smides ud. Visse oste er født med skimmel, men her skal man være påpasselig, hvis skimmelen ændrer farve, da det er et tegn på, at osten skal ud.