Blodets kredsløb i to systemer Kroppens blod cirkulerer gennem to adskilte kredsløb, der begge leder mod og væk fra kroppens centrale pumpe, hjertet: Det systemiske kredsløb Gennem det systemiske kredsløb sender hjertet rent, iltmættet blod ud til resten af organismen. Formålet er at levere livsvigtige næringsstoffer og ilt til alle kroppens væv, samt at transportere brugte restprodukter bort.

Det pulmonale kredsløb I det pulmonale kredsløb, også kendt som lungekredsløbet, pumper hjertet blod med lavt iltindhold mod lungerne. Her optager blodet ilt og frigiver kuldioxid, hvorefter det igen strømmer til hjertets venstre kammer, og kredsløbet starter forfra. Arterier og vener Arterier udgør de blodårer, der fører blod bort fra hjertet. Deres vægge er kraftige og muskuløse for at kunne modstå det øgede tryk, der opstår, hver gang hjertet trækker sig sammen og sender blod ud.

Kroppens hovedpulsåre, aorta, har en indre diameter på omkring 30 millimeter. Fra denne arterie forgrener sig mindre arterier, som igen deler sig i endnu finere arterioler, og til sidst i mikroskopiske kapillærer. Kapillærernes tynde, permeable vægge muliggør udveksling af næringsstoffer og ilt mod affaldsstoffer mellem blodbanen og kroppens væv. Efter at have passeret kapillærerne samles karrene igen og danner mindre vener kaldet venoler.

Disse sammensmelter til større, tyndvæggede og elastiske vener, som transporterer det iltfattige blod tilbage til hjertet. Variationer i blodgennemstrømningen Blodets hastighed er ikke ensartet i alle dele af kroppen. Hastigheden tilpasses løbende efter behovet for blodtilførsel til specifikke vævsområder. Under fysisk aktivitet, som ved løb, øges blodtilførslen til lægmusklerne på bekostning af andre organer.

Ved kulde begrænses blodstrømmen i de overfladiske blodårer tæt på huden, mens den øges i kroppens centrale dele for at bevare kropsvarmen. Omvendt bliver huden mere blodgennemstrømmet ved overophedning. Når kredsløbet svigter Cirkulationssystemet er et yderst komplekst netværk, og der kan være adskillige årsager til, at det ikke fungerer optimalt eller bliver overbelastet.

Funktionssvigt kan opstå i selve hjertemuskelen, men problemer kan også udvikle sig inden for blodårerne. En svækkelse eller stivhed i arterievæggene, for eksempel som følge af åreforkalkning, kan hindre dem i at modstå det forhøjede blodtryk. Desuden kan der dannes blodpropper, som blokerer blodkarrene, hvilket kan medføre livstruende komplikationer.

Den mest almindelige og alvorlige form for karsygdom er aterosklerose, åreforkalkning, i pulsårerne. Denne tilstand kan påvirke kranspulsårerne og resultere i blodpropper i hjertet, hjertesvigt eller uregelmæssig hjerterytme. Åreforkalkning i benenes blodårer kan forårsage smerter under gang, og i blodårerne til hjernen kan det føre til slagtilfælde.

Hjerteklapperne spiller en afgørende rolle for blodets passage gennem hjertet. Over tid kan disse klapper blive fortykkede, hvilket kan resultere i forsnævring eller utæthed. Også disse tilstande kan føre til hjertesvigt. Yderligere information