Dan afsluttede sin gymnasiale uddannelse ved Akademisk Studenterkursus. Særligt i værket Vangede Billeder retter han en skarp kritik mod de konservative magthavere i Gentofte, mens han skildrer de socialistiske og kommunistiske strømninger i sit barndomskvarter. Denne samfundskritiske vinkel er dog gennemgående i flere af hans tekster. Eksempelvis rummer Onkel Danny Fortæller adskillige beretninger om hans engagement i venstreorienterede kredse i ungdomsårene.

I sine yngre dage var Turèll blandt andet politisk aktiv. Hans politiske overbevisninger fulgte dog sjældent de gængse ideologiske skel og dogmer. Turèll bestred gennem tiden en lang række forskellige erhverv, herunder som mælkeudbringer, flyttemand, handelsmand, postbud, skribent, pusher, grovarbejder, dj, vinduespudser og korrekturlæser.

Hans professionelle vej som forfatter tog sin begyndelse med anmeldelser af jazzmusik. I begyndelsen af 1970'erne varetog han sammen med kollegaen Jannick Storm undervisningen i science fiction på Danmarks Biblioteksskole. Storbyens puls, dens støj og de oversete fortællinger i krogene fascinerede ham dybt, hvilket tydeligt afspejles i hans litterære produktion.

Hans fremstilling af bydelen Vesterbro bar præg af en vis nostalgi og romantisering. Passionen for det modsatte køn og tilværelsens sanselige sider udgør centrale temaer i både hans lyrik og prosa. I 1983 medvirkede han i en mindre rolle i femte afsnit af den danske tv-serie Een stor familie. Litteratur: Hans forfatterskab er ofte gennemsyret af selvbiografiske træk og en bevidst iscenesættelse af egen person.

Hans tematikker læner sig op ad de amerikanske beat-ikoner som Allen Ginsberg, Jack Kerouac og William Burroughs, med fokus på emner som jazz, urbanitet, euforiserende stoffer og zen-filosofi. Samtidig havde han et skarpt øje for skønheden i det forfaldne og dekadente, hvilket især kommer til udtryk i hans krimier. Han var ekstremt produktiv og forestod selv udgivelsen af mange af sine tidlige værker.

Hans offentlige profil var nøje gennemtænkt, hvor eksempelvis sort neglelak blev et fast kendetegn ved hans personlige brand. Dertil kom hans store interesse for tegneseriefigurer som Anders And samt vampyrmyten; han forfattede fagbogen Alverdens vampyrer og opnåede æresmedlemskab af Dansk Vampyr Selskab. Den folkelige succes blev cementeret med Vangede Billeder i 1975.

Efterfølgende blev han en populær optrædende, der fremførte sine egne tekster både med og uden musikalsk akkompagnement. Vedrørende Dan Turèlls eftermæle og gravsted efter hans bortgang i 1993, er meget af hans livsværk blevet genudgivet i de efterfølgende år. Samtlige hans digte er i dag samlet og udgivet i et tobindsværk.

Dan Turèll indgik ægteskab to gange i løbet af sit liv. En mindepris er udført af kunstneren Barry Lereng Wilmont. Denne er udstillet i Nationalmuseets forhal, hvor den første gang blev overrakt. Tidligere inkluderede hædersprisen et rejselegat samt et af forfatterens karakteristiske, smukt indbundne slips. Krimiserien: Mellem 1981 og 1990 forfattede Turèll den populære Mord-serie, der i alt tæller 12 kriminalromaner.

Disse er ikke skrevet som en sammenhængende føljeton og kan derfor læses uafhængigt af hinanden. Der sker dog en løbende udvikling af både karaktergalleriet og miljøet, hvis man vælger at læse bøgerne kronologisk. Handlingen er primært centreret omkring Vesterbro i København, omend bydelen i bøgerne danner ramme om væsentligt flere forbrydelser end i virkelighedens verden.

Forfatteren tog sig også friheder med geografien, så gader som Saxogade og Absalonsgade har fået en anden placering end i det virkelige København. Fortællingerne kredser om en anonym journalist, der arbejder freelance for en fiktiv hovedstadsavis kaldet Bladet. I selskab med seriens øvrige figurer - herunder politiinspektør Ehlers og forskellige kolleger - bliver den navnløse hovedperson i hver bog involveret i opklaringen af en ny mordgåde.

Dan Turèlls foretrukne feriemål var Malta, hvor han hentede inspiration til seriens tredje bind. Denne udgivelse sikrede ham Poe-klubbens hæderspris "De gyldne håndjern" for årets bedste krimi i 1986. To af titlerne i serien er sidenhen blevet filmatiseret, som det fremgår af oversigten over hans samlede værker.