Lyd: Automatisk gennemgang: I dette analysenotat belyser Institut for Menneskerettigheder de gældende juridiske rammer og bestemmelser vedrørende seksuelle krænkelser i arbejdslivet. Lovgivningen i Danmark adresseret mod seksuel chikane på arbejdspladsen er funderet i to forskellige regelsæt: dels i ligebehandlingsloven, som indeholder et direkte forbud, og dels implicit i arbejdsmiljøloven, der pålægger arbejdsgivere at sikre et fuldt ud forsvarligt arbejdsmiljø i relation til både sikkerhed og sundhed.

Definitionerne af seksuel chikane i disse to lovsæt er imidlertid ikke identiske. Fortolkningen i ligebehandlingsloven er mere omfattende end de specifikke forskrifter under arbejdsmiljøloven, hvor der ofte stilles krav om en vis grovhed eller gentagelse, hvilket ikke er en forudsætning i ligebehandlingslovens terminologi.

Ifølge ligebehandlingslovens indledende bestemmelser skal den udviste adfærd opleves som nedværdigende af den eller de berørte personer. Specifikt om seksuelle krænkelser kan uacceptable handlinger manifestere sig som seksuel chikane. Grænseoverskridende adfærd af seksuel karakter dækker over enhver form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan eksempelvis inkludere: Ikke-velkomne berøringer, uønskede verbale opfordringer til seksuel omgang, upassende vittigheder og bemærkninger, irrelevante spørgsmål om intime emner samt eksponering for pornografisk materiale.

Det skal understreges, at denne liste blot er eksemplificerende. Gennemgang: Manglende henvisninger til ligebehandlingsloven. Institut for Menneskerettigheder har gennemført en stikprøve af de interne politikker om krænkende adfærd, herunder seksuel chikane, hos 12 offentlige instanser. Resultatet af denne undersøgelse viser blandt andet, at halvdelen af de undersøgte arbejdsgivere anvender en snævrere definition af begrebet krænkende handlinger end den, der er fastlagt i ligebehandlingsloven.

Ingen af de 12 organisationer oplyser i deres retningslinjer om, at de ansatte ligeledes nyder beskyttelse under ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane, hvilket inkluderer rettigheder såsom klageadgang og krav på godtgørelse. Det er Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at reglerne for arbejdsmiljøet eksplicit bør læne sig op ad ligebehandlingslovens bredere definition af seksuel chikane.

En sådan ensretning vil bidrage til en entydig forståelse af fænomenet og sikre, at EU-rettens forbud mod seksuel chikane håndhæves effektivt. Derudover bør arbejdsmiljøreglerne indeholde en direkte reference til ligebehandlingslovens bestemmelser, herunder vejledning om mulighederne for at klage og søge erstatning. Anbefalinger. Institut for Menneskerettigheder foreslår følgende tiltag: At Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter drager omsorg for, at Arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø samt vejledningen om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, udtrykkeligt baseres på den mere omfattende definition, som findes i ligebehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv.

At Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter sikrer, at Arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og de dertilhørende vejledninger om krænkelser tydeligt informerer om, at arbejdsgivere er underlagt ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane på arbejdspladsen, samt giver oplysning om adgangen til at klage og modtage kompensation. Ved eventuelle spørgsmål eller problemer kan man kontakte den digitale redaktør, Stine Juhl Nielsen, på stni humanrights.